Beskyttelse i Verden

Her kan du læse om børns vilkår i den fattige del af verden, og om de svære ting, der handler om beskyttelse. Det er nogle barske og triste ting, som du skal til at læse men husk på, at der er mange organisationer, som arbejder for at hjælpe og for at gøre tingene bedre. Heldigvis.

Fattige områder har mest svært ved at beskytte børn, og halvdelen af verdens børn lever under fattige vilkår. Fattigdom er med til at svække en lang række af børns rettigheder.

*****

Børn arbejder hårdt og længe ude i verden

Børnearbejde betyder, at et barn har et job, der på en eller anden måde er skadeligt for barnets sundhed og dominerer deres liv. Et arbejde der gør, at de ikke har tid til at være børn, gå i skole, lege og have fritid.

Når der i børns rettigheder står, at børn skal beskyttes imod hårdt og farligt arbejde, betyder det ikke, at børn ikke må arbejde lidt i deres fritid for at tjene nogle lommepenge. Det betyder heller ikke, at man ikke må hjælpe til derhjemme.

Syv typer børnearbejde
UNICEF inddeler børnearbejde i syv typer:

  1. Husarbejde. Børn arbejder som hushjælp i fremmede familier. Børn er meget sårbare og svære at beskytte i andre familier. Lønnen er dårlig, eller børnene får ingen løn. Når man arbejder i huset, har man ikke mulighed for at lege, gå i skole eller få følelsesmæssig støtte fra venner og familie.
  2. Gælds-arbejde. Nogle børn fra fattige egne må arbejde for at betale af på en gæld, som deres forældre har skabt.  Det sker også, at børnene bliver solgt til en fabriksejer i en anden by, og så får forældrene en lille smule penge.
  3. Kommerciel seksuel udnyttelse. Børn kan blive udnyttet til  pornografi, prostitution eller tvunget til ægteskab.
  4. Industri- og plantagearbejde. Masser af børn rundt omkring i verden arbejder i miner, i fabrikker eller i plantager. De arbejder både med farlige maskiner og med kemikalier. Børn bliver ansat, der hvor det er en fordel, at de har små hænder.
  5. Gadearbejde. På gaden er børns arbejde meget synligt. Børnene sælger aviser, telefonkort, blomster. De vasker eller passer biler. De pudser sko. De samler til genbrug og mange andre ting, der kan give en smule penge.
  6. Arbejde for familien. Det er madlavning og pasning af mindre søskende i så stort et omfang, at det forhindrer barnet i at være barn. Det betyder ikke “at hjælpe til”. Men det er at have en byrde og et ansvar, der er stort og tungt. Dette arbejde udføres oftest af piger.
  7. Pigers arbejde. Piger har dobbelt arbejde, fordi de både har et arbejde udenfor familien, og når de kommer hjem skal de lave mad, hente vand, passe mindre søskende, vaske op, gøre rent osv. Pigerne har også ekstra udfordringer, idet de bliver nægtet uddannelse og kan være udsat for seksuelt pres fra deres arbejdsgivere.

Familier, der bruger deres børn til arbejde, lader dem ofte starte, når de er meget små. Børn helt ned til 5-6-års alderen bliver sendt afsted for at tjene penge. Mange af familierne kommer fra fattige landsbyer eller bor i slum-områder og kan ikke se andre muligheder.

*****

Børnearbejde på fabrikker

De børnearbejdere, som man hører mest om i medierne, er børn i Asien der arbejder på fabrikker. Måske har du hørt om den tøjfabrik i Bangladesh, der styrtede sammen for nogle år siden. Efter ulykken kom der fokus på medarbejdernes vilkår. Prøv at lægge mærke til, hvor det helt billige tøj og sko er produceret. Ofte i Bangladesh eller Cambodja eller andre fattige asiatiske lande.

Bedre love, fairtrade og boykot
En af løsningerne er, at FN hjælper regeringer med at skabe bedre vilkår for arbejderne. De kan vedtage en lov, der siger noget om, hvordan landets borgere skal arbejde. Du kan også gøre noget, for eksempel ved at vælge at købe Fairtrade produkter så vidt muligt. Med Fairtrade har arbejderen nemlig fået en ordentlig løn.

Man skal helst ikke boykotte et land, fordi de bruger børnearbejde. Det er ikke en så god ide at lade være med at købe fra landet, for det gør ofte børns situation værre. Barnet, som arbejder, er tit afhængig af en indtægt, og selv en lille løn kan være afgørende for om barnet og familien får mad. At boykotte en virksomheds varer, kan tvinge barnet til at vælge nogle andre og mere farlige jobs som for eksempel prostitution.

*****

Arbejde OG skole

I stedet hjælper det at sætte fokus på, at arbejdsvilkårene er gode, og på at barnet både går i skole og har noget arbejde. Det kan du gøre ved at støtte en organisation, der arbejder med at forbedre børnearbejderes levevilkår.

Nogle steder, i Indien og Brasilien, hjælper UNICEF med at lægge pres på regeringen og ved at lave aftenskoler for de gadebørn, som bor hjemme, men som arbejder om dagen. Så kan børnene stadig få en uddannelse.

*****

Salg af børn

Forældre vil selvfølgelig aldrig frivilligt vælge at sælge deres børn. Det er når, de er så pressede i forhold til deres økonomi, at de bliver nødt til det. Gælds-arbejde er meget almindeligt i fattige områder i mange af verdens lande. Så kan forældre nogle gange vælge at overlade et eller flere af deres børn til den mand, som de skylder penge. Så kan barnet arbejde gælden af.

Det kan også være, at barnet skal dække udgifterne til forældrenes misbrug og husleje. Det er som regel piger, der bliver solgt. Det er både, fordi de kan tjene en ægtemand i huset, de er ikke så stærke, og de kan ikke arbejde ligeså hårdt som drenge. Piger kan også blive solgt til prostitution.

*****

Krig, fængsel og vold

Lande, der har skrevet under på konventionen om børns rettigheder, accepterer, at ingen børn under 15 år må blive soldater, og at ingen børn må blive udsat for tortur eller vold. Men det er blandt andet sket i Uganda. Børnene bliver kidnappet af voksne soldater og tager dem med til militærlejre. Her sker der både tortur og voldtægt, og det sker, at de bliver tvunget til at dræbe andre børn. Mange af børnesoldaterne tager narkotika, inden de går i krig. Så er de skæve, så de har lidt afstand til de handlinger, som de udfører. Det kan være meget svært at vende tilbage til et almindeligt liv, når man har været i krig. Der kan være slemme drømme om natten. Måske vil børnesoldatens familie ikke kendes ved ham mere, fordi han slog naboen ihjel.

Siden 2. verdenskrig har der været over 150 krige i verden. De moderne krige er ofte borgerkrige, hvor mange tusinde mennesker, ofte kvinder og børn, bliver tvunget på flugt eller dræbt. Desværre vælger lande i krig nogle gange at bruge børn som soldater fordi de er “nemme” at træne. De er lydige og stiller ikke store krav. Desuden er de nemme at præge, så man kan fortælle dem, hvem de onde er, og hvem der skal dræbes.

Børnesoldater
Børnesoldater er børn under 18 år, der er med i det man kalder ” væbnede kampe”. En væbnet kamp er, når der bliver skudt med våben som for eksempel pistoler og geværer.

Børnesoldater kan også være piger, som bliver udnyttet seksuelt i de væbnede grupper. Nogle børnesoldater er kidnappede, mens andre selv har valgt at blive soldat, fordi de blev lovet ting, som alle børn ønsker sig.

Det er ofte fattige børn, der ikke har familie eller som er flygtet fra deres hjem, der vælger at blive børnesoldater. Børn, som ikke har nogen mor og far at vende hjem til, stikker sjældent af fra de væbnede grupper, for så er de helt alene. Selvom det betyder, at man skal slå andre mennesker ihjel eller bliver slået og misbrugt, hører man stadig til et sted, og det vil de fleste børn.

Der er cirka 250.000 børn i verden, som er børnesoldater i militser, væbnede grupper og hære.

Gruppearbejde

  • Læs først teksten på denne side
    sammen eller hver for sig.
  • 10 minutter inden I skal give oplæg i klassen,
    sætter I jer sammen og taler om, hvad I har læst.
  • Skriv de ting ned, som gjorde indtryk.
  • Overvej hvordan det, I har læst, hænger sammen med de rettigheder, der handler om beskyttelse.
  • Vælg en person, der kan fremlægge kort for klassen.