Børnekonventionen

FN’s Konventionen om Barnets Rettigheder blev vedtaget i 1989. Den definerer børns grundlæggende rettigheder i hele verden. Danmark godkendte konventionen i 1991 som det 94. land i verden. Selvom langt de fleste lande har underskrevet børnekonventionen og forpligtet sig til at overholde børns rettigheder, er der stadig lande, der omgår dem.

Den svære version

  • Artikel 1
    Definitionen på et barn:
    Børn er personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder.
  • Artikel 2
    Ligestilling og beskyttelse mod diskrimination:
    Alle rettigheder gælder for alle børn uden undtagelse. Staterne skal beskytte børn mod  alle former for diskrimination.
  • Artikel 3
    Sikring af barnets interesser:
    Samfundet skal sikre barnets tarv, når der træffes beslutninger. Staten er forpligtet til at vedtage særlige regler, der beskytter barnet og er nødvendige for barnets trivsel.
  • Artikel 4
    Opfyldelse af konventionens hensigter:
    Staten er forpligtet til at leve op til konventionens ord og hensigter.
  • Artikel 5
    Forældres ansvar:
    Staterne skal respektere forældres ansvar for at give barnet den vejledning og støtte, som er mest hensigtsmæssig for dets evner og udviklingsmuligheder.
  • Artikel 6
    Retten til livet:
    Barnet har en naturlig ret til livet, og staten skal sikre barnets overlevelse og udvikling.
  • Artikel 7
    Navn og nationalitet:
    Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og har ret til et navn, til at opnå statsborgerskab og såvidt muligt kende og blive passet af sine forældre.
  • Artikel 8
    Beskyttelse af identitet:
    Staten er forpligtet til at beskytte og om nødvendigt genskabe barnets grundlæggende identitet (navn, statsborgerskab og familierelationer).
  • Artikel 9
    Forældres beskyttelse af barnet:
    Barnet har ret til at bo sammen med sine forældre, medmindre det ikke er i barnets tarv. Barnet har ret til at opretholde kontakt til begge forældre, hvis barnet lever adskilt fra den ene eller dem begge. Staten skal genskabe kontakten, hvis adskillelsen skyldes årsager iværksat af staten.
  • Artikel 10
    Familiesammenføring:
    Staten skal behandle ansøgninger om familiesammenføring fra et barn eller dets forældre på en positiv, human og hurtig måde. Et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, har ret til at have direkte kontakt med begge forældre.
  • Artikel 11
    Kidnapning og tilbageholdelse:
    Staten skal bekæmpe kidnapning af børn til udlandet og hjælpe dem med at vende tilbage.
  • Artikel 12
    Retten til at udtrykke meninger:
    Barnet har ret til at give udtryk for en mening og krav på, at denne mening respekteres i overensstemmelse med  barnets alder og modenhed.
  • Artikel 13
    Ytringsfrihed:
    Barnet har ret til at give udtryk for sine følelser og synspunkter, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden. Barnet har ret til at søge, modtage og videregive information.
  • Artikel 14
    Frihed for tanke, samvittighed og religion:
    Barnet har ret til frit at bestemme og udøve sin tro. Staten skal respektere undervisning i denne tro.
  • Artikel 15
    Forenings- og forsamlingsfrihed:
    Barnet har ret til at oprette og deltage i foreninger og forsamlinger, medmindre det krænker andres rettigheder, national sikkerhed eller offentlig orden.
  • Artikel 16
    Beskyttelse af privat- og familielivet:
    Barnet har ret til beskyttelse mod vilkårlig eller ulovlig indblanding i sit privat- og familieliv, herunder brevhemmelighed.
  • Artikel 17
    Mediernes rolle:
    Staten skal sikre barnet adgang til informationer fra et bredt udsnit af både nationale og internationale kilder.
  • Artikel 18
    Børneopdragelse:
    Staten skal anerkende, at forældre eller værge har hovedansvaret for barnets opdragelse. Staten skal vejlede og hjælpe med denne opgave.
  • Artikel 19
    Beskyttelse mod mishandling:
    Staten skal beskytte barnet mod alle former for mishandling begået af forældre eller andre. Staten skal hjælpe barnet, når det har været udsat for mishandling.
  • Artikel 20
    Forældreløse børn:
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, der har mistet eller er afskåret fra deres forældre og familie og sikre alternativ omsorg som fx anbringelse i pleje eller adoption.
  • Artikel 21
    Adoption:
    Staten skal sikre, at adoption kun tillades, når det er til barnets bedste.
  • Artikel 22
    Flygtningebørn:
    Staten skal sørge for særlig beskyttelse af børn, som er flygtninge eller som søger flygtningestatus. Staten skal  samarbejde med ansvarlige organisationer om at beskytte og hjælpe flygtningebørn med at blive genforenet med deres familier.
  • Artikel 23
    Handicappede børn:
    Det handicappede barn har ret til at modtage den bedste form for hjælp, omsorg og oplæring for at sikre barnet størst mulig selvtillid og mulighed for at leve et indholdsrigt og aktivt liv.
  • Artikel 24
    Sundhed:
    Barnet skal have adgang til sundhedsydelser og lægehjælp. Staten skal nedbringe børnedødeligheden og skal arbejde for at afskaffe traditionelle skikke, der kan skade barnets sundhed.
  • Artikel 25
    Periodisk kontrol af børn på institution:
    Staten skal regelmæssigt vurdere forholdene for børn, der er anbragt i pleje eller behandling.
  • Artikel 26
    Social sikkerhed:
    Barnet har ret til social sikkerhed.
  • Artikel 27
    Levestandard:
    Barnet har ret til en levestandard, der sikrer fysisk, psykisk, moralsk og åndelig udvikling. Forældrene har ansvar for at sørge for denne udvikling, og staten har pligt til at hjælpe.
  • Artikel 28
    Undervisning:
    Barnet har ret til undervisning. Staten skal sikre, at grundskoleundervisningen er obligatorisk og gratis for alle børn, og at skolens disciplin er menneskeværdig.
  • Artikel 29
    Undervisningens målsætning:
    Staten har ansvar for at sikre, at undervisningen er med til at udvikle barnets personlighed og evner. Samfundet skal forberede barnet til et aktivt liv som voksen, fremme respekten for menneskerettighederne og have respekt for barnets egne kulturelle og nationale værdier.
  • Artikel 30
    Minoriteter:
    Barnet har ret til at leve i overensstemmelse med sin egen kultur og til at praktisere sin egen religion og sit eget sprog i lande, hvor de tilhører etniske, religiøse eller sproglige mindretal.
  • Artikel 31
    Hvile og fritid:
    Barnet har ret til hvile, fritid og deltagelse i kulturelle og kreative aktiviteter.
  • Artikel 32
    Børnearbejde:
    Staten skal beskytte børn mod arbejde, der udgør en trussel mod deres helbred, undervisning og udvikling, og staten skal fastsætte en mindstealder for børns arbejde og sikre passende arbejdsforhold.
  • Artikel 33
    Narkotikamisbrug:
    Barnet har ret til beskyttelse mod brug af narkotika og mod at blive inddraget i produktion eller handel med narko.
  • Artikel 34
    Seksuel udnyttelse:
    Barnet har ret til beskyttelse mod seksuel udnyttelse og mishandling – herunder prostitution – medvirken i pornografi og andre ulovlige seksuelle aktiviteter.
  • Artikel 35
    Handel med og bortførelse af børn:
    Staten skal forhindre bortførelse af og handel med børn.
  • Artikel 36
    Andre former for udnyttelse:
    Barnet har ret til beskyttelse mod alle former for udnyttelse.
  • Artikel 37
    Tortur og straf:
    Børn må ikke udsættes for tortur, nedværdigende behandling, dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Børn, der er anholdt, tilbageholdt eller fængslet, har ret til juridisk bistand og en menneskeværdig behandling. Frihedsberøvede børn skal holdes adskilt fra voksne og har ret til at have forbindelse til deres familie.
  • Artikel 38
    Væbnede konflikter:
    Staten skal overholde internationale aftaler om krigsførelse og sikre, at børn under 15 år ikke direkte deltager i  kamphandlinger, ligesom staten skal begrænse rekrutteringen af 15-18-årige. Staten skal yde beskyttelse og pleje til alle børn, som er berørt af væbnede konflikter.
  • Artikel 39
    Rehabiliterende pleje:
    Staten skal sikre, at børn, der har været udsat for forsømmelse, udnyttelse, mishandling eller tortur, får den mest hensigtsmæssige behandling, så de kan integreres i samfundet igen.
  • Artikel 40
    Behandling i retssager:
    Barnet skal anses for uskyldig, indtil andet er bevist. Barnet har ret til retshjælp og til retfærdig behandling. Staten skal tage særlige hensyn til unge lovovertrædere og fastsætte en minimumsalder for strafbare forhold. Sanktioner mod børn skal bygge på resocialisering i stedet for straf.
  • Artikel 41
    Til barnets bedste:
    Intet i konventionen skal modvirke nationale eller internationale love, der er bedre for virkeliggørelsen af barnets  rettigheder.
  • Artikel 42
    Offentlighedens kendskab til konventionen:
    Staten skal sørge for, at denne konvention bliver almindeligt kendt blandt både børn og voksne.

Den lette version

En lettere forståelig version af rettighederne, som er formuleret af en 6. klasse.

  1. Man er barn indtil 18 år.
  2. Rettighederne gælder for alle børn.
  3. Beslutninger der tages, skal tage hensyn til barnets bedste, det man kalder ”barnets tarv”.
  4. Staten skal overholde aftalen.
  5. Forældrene skal opdrage barnet. Staten skal respektere forældrenes ansvar, og hjælpe, hvis det er nødvendigt.
  6. Staten skal hjælpe børn til et godt liv.
  7. Barnet skal have et navn og et fædreland lige fra det bliver født.
  8. Staten skal sikre sig at barnet har et navn, land og en familie.
  9. At leve sammen med sine forældre hvis barnet har det godt der. Ellers skal staten hjælpe med at finde et andet sted (børnehjem).
  10. At blive genforenet med sine forældre uanset hvilket land de bor i (flygtning).
  11. Staten skal forhindre kidnapning af børn.
  12. At have sin egen mening og den skal respekteres.
  13. At give udtryk for hvad det mener. (Det er dog ulovligt at sige racistiske eller politisk truende tanker.)
  14. At bestemme hvilken Gud det vil tro på.
  15. At være med i foreninger og må lave en forening, men det må ikke gå ud over andres rettigheder.
  16. At have et privatliv.
  17. At vide hvad der sker i verden (tv, radio, avis, bøger).
  18. Staten skal sikre, at forældrene har hovedansvar for barnets opdragelse.
  19. At blive beskyttet af staten hvis barnet bliver mishandlet (vold, tortur).
  20. Forældreløse børn skal hjælpes af staten (børnehjem, adoption).
  21. Staten skal sikre, at adoption kun sker hvis det er bedst for barnet/ barnets tarv.
  22. Staten skal sørge for, at flygtningebørn får det godt og skal samarbejde med organisationer om det.
  23. Et handicappet barn har ret til hjælp og et godt liv.
  24. At leve sundt/godt og få lægehjælp. Staten skal nedbringe børnedødeligheden (hospital).
  25. Staten skal sørge for at børn på institution har det godt.
  26. Barnet skal have det godt.
  27. Gode levevilkår. Hvis forældrene ikke kan give barnet et godt liv, skal staten hjælpe med det (børnehjem).
  28. At gå i skole og få en uddannelse.
  29. Staten skal sørge for at uddannelse udvikler barnet til at være et aktivt menneske.
  30. Lov til at have sin egen kultur, religion og eget sprog.
  31. Fritid, leg og aktiviteter.
  32. Beskyttelse mod hårdt og farligt arbejde (børnearbejde).
  33. Beskyttelse mod narkotika.
  34. Beskyttelse mod seksuelt misbrug.
  35. Staten skal forhindre handel med børn.
  36. Barnet må ikke udnyttes.
  37. Barnet må ikke udsættes for tortur, dødsstraf eller livsvarigt fængsel.
  38. Beskyttes mod krig og må ikke være børnesoldat.
  39. Staten skal hjælpe børn, der har været udsat for misbrug eller tortur.
  40. Staten skal ikke straffe unge der har overtrådt loven. De skal hjælpe dem videre (ungdomsfængsel).
  41. Love der er bedre end disse artikler, skal bruges.
  42. Staten skal på mange måder sørge for, at alle børn og voksne kender konventionen, og at den bliver respekteret og overholdt.

Boernekonvention_plakat